Pull out your GoogleTranslate (unless you are Danish :-)).  I had a blast playing with Jacob Fischer and Francesco Calî as a part of Vinterjazz 2017.  With these guys, the concert is a mix of yours, mine, and ours.  We’ll be back again at Cafe Divino in Espergærde on May 4. (The concert sold out last year, so you’ll want to get your reservations now RING PÅ 49 13 63 77 or cafedivino@cafedivino.dk

Det er skønt at overvære en jazzkoncert hvor alt går op i en højere enhed. Musikken, lokalet, lyden og publikum. Sådan var oplevelsen med trioen Kristin Korb, Jacob Fischer og Francesco Cali i Kulturværftets lille sal i lørdags. En hyggelig og tryg lille jazzhule øverst oppe på Kulturværftet med Kronborg i tågedis lige uden for vinduerne, hvor et fuldtalligt publikum hyggede sig i vinterkulden ved de runde borde med stearinlys og med tre musikere, der i den grad legede med musikken, så den engelske betegnelse for at spille = play = leg for alvor gav mening.

Mærkeligt at tænke på, at hvis Danmark havde haft et indrejseforbud, så ville der ikke være jazz i dette land. Det hele startede med Phillip Sousa, der spillede i Tivoli i 1901 med sit New Orleans Brassband, der viste de måbende danskere hvordan musik kunne synkoperes og dermed swinge. Sam Wooding kom i midten af 20’erne også fra New Orleans og spillede autentisk jazz i Lorry i flere uger. I 30erne slog Coleman Hawkins sig ned i Danmark i et stykke tid og i 1933 spillede Louis Armstrong i Tivoli og medvirkede i filmen København-Kalundborg. I 60’erne gjorde Oscar Pettiford, Stan Getz, Dexter Gordon og Ben Webster Danmark til deres andet fædreland og for 5 år siden flyttede Kristin Korb til Danmark fra USA. Italienske Francesco Cali bor også i Danmark og mon ikke Jacob Fischers forfædre stammer fra et område uden for Danmarks grænser, hvis man borer lidt i det.

Og således kunne man i lørdags i Helsingør opleve et herligt mix af amerikansk, italiensk og dansk jazz. Den italienske stemning skinnede igennem ved hver eneste af Francesco Calis soli. Virtuose, ubesværede og smukke tonerækker tryllede han ud af harmonikaen, helt uden bitter bismag af danske sømandsviser. Jacob Fischer havde sine franske sigøjnerguitar-helte i baghovedet det meste af aftenen med sin let forstærkede, men i grunden akustiske guitar. Hvad han ikke kan på en guitar er ikke værd at kunne. Han glider ubesværet op og ned af gribebrædtet, så man ikke fatter hvordan det kan lade sig gøre. Samtidig er man som lytter ikke helt sikker på om Kristin Korb er en vokalist der spiller bas eller omvendt. I de fleste numre har det ligevægt, men da hun spillede Oscar Pettifords hundesvære Laverne Walk, må man sige at bassen er hendes hovedinstrument. Det omvendte var dog helt klart tilfældet da hun sang Lambert, Hendrix and Ross store 60’er hit Jackie, hvor der er sat ord på en lang og hurtig solo af tenorsaxofonisten Wardell Gray.

Igennem to sæt hørte vi en række amerikanske standards bl.a. Just in Time, Puttin’ On The Ritz, East Of The Sun – West Of The Moon, Every Time We Say Goodby, blandet med et par ørevenlige kompositioner af Jacob Fischer, to kendte bossa novaer og såmænd også En Yndig Og Frydefuld Sommertid samt temaet til Huset På Christianshavn.

Trioen er tidligere beskrevet som tre musikere, der har fundet sammen i et grænseløst blomstrende musikalsk univers, og det kan næsten ikke siges bedre.

Teks og fotos Søren Damving, Helsingør Dagblad